Rondellens diameter afgør, hvor let sliberen kommer til, og slibeslaget hvor aggressivt den arbejder: langt slag fjerner meget, kort slag giver den fine overflade. Godt støvudsug forlænger papirets levetid mærkbart.
-69% 
-44% 
-40% 
-37% 
-23% -40% 
-14% 
-69% -44% -37% 
-37% 
-35% 
-34% 
-33% 
-28% 
-28% 
-25% 
-25% 
-17% 
-14% 
-7% 
-7% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
-2% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 9 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En excentersliber er den maskine, de fleste ender med at bruge mest, når der skal slibes træ, spartel eller lak. Den har en rund rondel, der både roterer om sin egen akse og samtidig bevæger sig i små cirkler — en dobbelt bevægelse, der gør, at slibekornene aldrig følger samme spor to gange. Resultatet er en overflade uden de tydelige ridser og hvirvelmærker, man kender fra en almindelig rondelsliber eller en vinkelsliber med slibeskive.
Netop den egenskab gør excenterslibere til en allrounder. De kan tage et lag gammel maling af en dør, slibe en spartlet væg jævn og til sidst polere en bordplade blank — hvis du vælger det rigtige korn undervejs.
De tre maskintyper forveksles konstant, og det fører til mange fejlkøb. Forskellen sidder i, hvordan slibefladen bevæger sig.
Skal du kun eje én pudsemaskine, er excentersliberen som regel det bedste bud. Den ligger midt imellem: langt finere end en båndpudser og langt hurtigere end en rystepudser. Dens svaghed er den runde rondel, som ikke kan komme ind i et retvinklet hjørne — der må du supplere med en delta- eller multisliber.
De to helt dominerende rondelstørrelser på markedet er 125 mm og 150 mm. Valget handler mest om, hvilke flader du arbejder på.
En excentersliber med 125 mm rondel er lettere og nemmere at styre med én hånd, og slibepapiret findes overalt. Til møbler, døre, hylder, vinduesrammer og almindeligt hjemmeværkstedsarbejde er 125 mm det oplagte valg.
En 150 mm-model dækker et større areal og arbejder hurtigere på store, sammenhængende flader — gulve, borde, bådskrog, større facadepartier. Til gengæld er maskinen tungere og mere klodset på smalle emner.
Et praktisk råd: vælg størrelse efter det arbejde, du laver oftest, ikke efter den enkeltstående store opgave, du måske får engang.
Slibeslaget (også kaldet excentriciteten eller svingkredsen) beskriver, hvor stor en cirkel rondellen bevæger sig i. Det er den enkeltspecifikation, der siger mest om, hvad maskinen dur til — og den, færrest kigger på.
Et lille slibeslag giver en finere overflade og bedre kontrol, men fjerner materiale langsommere — det er det, du vil have til finslibning, lakmellemslibning og polering. Et stort slibeslag æder materiale hurtigere og passer til grovslibning og afrensning, men kan efterlade et mere synligt mønster.
Nogle excenterslibere har desuden en omskiftelig funktion, hvor rondellens frie rotation kan bremses eller tvangsdrives. Tvangsdrevet giver mere aggressiv afvirkning, fri rotation giver finere finish.
Watt er den specifikation, der pustes mest op i markedsføringen. En excentersliber presser ikke hårdt mod emnet — du skal ikke lægge vægt på maskinen — og derfor er der grænser for, hvor meget motorkraften betyder i praksis.
Det, der derimod betyder noget, er om motoren holder omdrejningerne oppe under belastning. En billig maskine dør i tempo, så snart du lægger den mod en flade, og så sliber den langsomt uanset hvad databladet siger. Bedre maskiner har elektronisk regulering, der kompenserer.
Trinløs hastighedsregulering er værd at have. Lavt omdrejningstal bruger du til lak, plast, finér og varmefølsomme materialer, hvor for meget fart smelter overfladen eller brænder træet. Højt omdrejningstal bruger du til afrensning i massivt træ.
Batteridrevne excenterslibere er blevet reelt brugbare, men slibning trækker meget strøm over lang tid. Skal du slibe en hel bordplade eller alle husets vinduer, tømmer du batterier hurtigt og skal have flere i rotation.
En ledningsdreven excentersliber er stadig den fornuftige løsning til værkstedsarbejde, hvor der alligevel er strøm — ikke mindst fordi du typisk også har en støvsuger tilsluttet, og så er ledningsfriheden en illusion.
Batterimodellen giver mening, hvis du arbejder udendørs, på stiger, på byggepladser eller allerede har batterier fra samme mærke. Køber du ind i et batterisystem, så tæl den samlede pris med batteri og lader — den nøgne maskine ("solo" eller "bare tool") ser billig ud, men er ubrugelig alene.
Slibestøv fra træ, spartelmasse og lak er både et sundhedsproblem og et arbejdsproblem: det sætter sig i lungerne, lægger sig i hele huset og tilstopper slibepapiret, så det holder kortere.
Alle seriøse excenterslibere har huller i rondellen, der suger støvet væk gennem slibepapiret. Der er tre niveauer:
Sliber du gammel maling i ældre boliger, kan malingen indeholde bly, og slibestøv fra den slags kræver særlige forholdsregler. Er du i tvivl om et konkret malingslag, så få det undersøgt frem for at gætte.
Papirforbruget bliver over tid dyrere end selve maskinen, så det er værd at tænke over inden købet.
Rondellens huller skal flugte med papirets huller, ellers virker udsugningen ikke. Antallet og placeringen af huller varierer mellem producenter. Vælger du en maskine med et udbredt hulmønster, kan du købe papir fra mange leverandører; vælger du en særling, er du bundet til ét mærke.
Grundreglen er, at du aldrig springer mere end ét trin i kornet. Går du fra groft direkte til fint, får du aldrig ridserne fra det grove korn ud igen — de dukker op, når du lakerer eller olierer. Et typisk forløb i træ starter groft til afrensning, går videre til et mellemkorn til udjævning og slutter fint, før overfladebehandlingen.
Stort set alle excenterslibere bruger burrelås (velcro). Burrelåsen slides med tiden, og når papiret begynder at slippe under arbejdet, er det rondellen — ikke papiret — der er udtjent. Tjek derfor, at rondellen kan købes som reservedel.
Slibning er langvarigt arbejde, og det er her forskellen mellem en billig og en god excentersliber for alvor mærkes. Langvarig udsættelse for håndarm-vibrationer er en anerkendt arbejdsmiljørisiko, og gode maskiner er afbalancerede for at holde niveauet nede.
Kig efter en maskine, du kan holde fladt med håndfladen oven på huset, uden at skulle klemme. En lav byggehøjde giver bedre kontrol, fordi du trykker tættere på emnet. Uanset maskine hører der værnemidler til: støvmaske, høreværn og beskyttelsesbriller.
De billigste excenterslibere kan slibe, og til en enkelt weekendopgave rækker de. Til gengæld har de ofte kraftigere vibrationer, svagere udsugning og en rondel, hvis burrelås ikke holder længe. Reservedele er sjældent en mulighed.
I mellemklassen får du elektronisk hastighedsregulering, bedre balance, en holdbar rondel og reelle reservedele. For de fleste hjemmebrugere er det her, fornuften ligger. På de professionelle modeller betaler du for lang levetid, lave vibrationsværdier, effektiv udsugning og et tilbehørssystem — det giver mening, hvis maskinen bruges dagligt.
Kendte mærker som Bosch, Makita, Festool, Metabo, DeWalt, Milwaukee og Mirka findes alle på det danske marked, og flere af dem har både en gør-det-selv-serie og en professionel serie. Hold de to adskilt, når du sammenligner — samme mærke dækker over meget forskellig kvalitet.
Den vigtigste teknikregel er, at du ikke skal trykke. Maskinens egenvægt er det tryk, den er konstrueret til. Trykker du hårdere, bremser du rondellens frie rotation, slibemønsteret bliver ensrettet, og du får netop de hvirvelmærker, du købte maskinen for at undgå. Samtidig varmer du papiret op, så det stopper til.
Start maskinen, før den rører emnet, og løft den først, når den er stoppet — ellers laver rondellens kant et mærke. Før den roligt i overlappende baner, hvor hver bane dækker omkring halvdelen af den forrige. Hold maskinen fladt; vipper du den, sliber du et hul. Og spænd smalle emner fast.
En excentersliber er en simpel maskine, og med lidt pasning holder den længe.
Blæs eller børst udsugningskanalerne fri med jævne mellemrum — tilstoppet udsugning er den hyppigste årsag til, at en ellers god maskine pludselig "ikke suger". Rens burrelåsen for støv og fnug, så papiret bliver ved med at sidde fast. Rondellen er en sliddel, og på maskiner, hvor den kan udskiftes, er det en billig måde at forlænge levetiden.
Opbevar maskinen støvfrit og med papiret taget af. Har maskinen kul, kan de på mange modeller skiftes. Tjek også ledningen for skader, inden du tilslutter.
Ja, med groft korn, men den er ikke den hurtigste til opgaven. Skal der fjernes tykke lag maling over store flader, arbejder en båndpudser markant hurtigere. Excentersliberen er til gengæld bedre til at efterbehandle fladen bagefter.
Mange modeller kan bruges til polering, hvis der findes en polerbagskive og pudserondeller til dem, og hvis hastigheden kan skrues tilstrækkeligt langt ned. Tjek producentens tilbehørsliste, før du regner med det.
Næsten altid fordi der trykkes for hårdt, fordi maskinen vippes, eller fordi der er sprunget et korntrin over. Prøv at lette trykket og gå et korn tilbage.
En rondelsliber roterer kun. Den fjerner materiale hurtigt, men efterlader tydelige, cirkulære ridser. Excentersliberens ekstra oscillerende bevægelse er netop det, der bryder mønsteret og giver en pæn overflade.